Årsmøde tegning

Kalundborg Forsyning er vært for hele spildevandsbranchen

Den 11. og 12. maj får Kalundborg Forsyning besøg af hele den danske spildevandsbranche, når Spildevandsteknisk Forening afholder sit årsmøde i Kalundborg.

Godt 2.500 personer fra den danske spildevandsbranche forventes at deltage, når Kalundborg Forsyning er vært for Spildevandsteknisk Forenings årsmøde. For forsyningens direktør Hans-Martin Friis Møller er det en ære at være vært i år.

- Jeg er utrolig glad og stolt over, at valget for værtskabet tilfaldt Kalundborg Forsyning. Det er en unik mulighed for os til at vise forsyning og flere af dens unikke faciliteter frem for branchen. Eftersom der næsten er lige så mange forsyninger, som der er kommuner, kommer denne mulighed nok ikke igen lige foreløbigt, siger han og forsætter.

Vi stiller vores område til rådighed og i dagene omkring den 11. og 12. maj, vil der ikke være mange kvadratmeter ledigt græs til rådighed på forsyningens arealer. Spildevandsteknisk Forening afholder udgifterne i forbindelse med årsmødeudstillingen.

Det skyldes at der som en del af årsmødet er en stor udstilling for branchen, hvor der vil være 125 stande med alle det nyeste udstyr og tendenser i spildevandsbranchen.

Et stort logistisk arbejde
Kalundborg Forsyning har brugt flere måneder på at finde plads til alle de 2.500 gæster. Parkering har blandet andet været en af de store hovedpiner, som skulle knækkes, da forsyningen benytter alt pladsen til udstillingen og de 125 stande.

"Vi har fået rigtig god hjælp fra Kalundborg Erhvervsforening, som satte os i forbindelse med flere i byen, der bl.a. kunne stille parkeringspladser til rådighed", fortæller Anne Sødal Aagren, kommunikationsmedarbejder i Kalundborg Forsyning og ansvarlig for årsmødet. 

Det er Kalundborg Forsynings forventning, at der vil være travlhed på Dokhavnsvej i dagene omkring den 11. og 12. maj, som også vil have deltagere fra de lokale uddannelsesinstitutioner, industrien og Kalundborg Symbiose. Derfor skal man være tilmeldt, hvis man ønsker at se årsmødeudstillingen, men Spildevandsteknisk Forening understreger at alle fagligt interesseret er velkomne. De kan tilmelde sig via www.stf.dk.


Spildevandsteknisk Forening blev stiftet i 1972 primært for at fremme den faglige kontakt mellem de personer, der renser spildevand. Foreningen har i dag alle de danske forsyningsselskaber som medlemmer, foruden en række af industrirenseanlæggene på private virksomheder samt leverandører til spildevandsbranchen. En række enkeltpersoner er desuden medlemmer af foreningen via personlige medlemskaber. Foreningen binder således branchen sammen i ét stort fagligt fællesskab. Årsmødet er blevet afholdt hvert år siden 1977.

 

Kontakt

Anne Aagren

Kommunikationsansvarlig
20 27 57 67