Lån til kloakudgifter

Du kan under opfyldelse af visse betingelser få et tilbud om lån eller afdragsordning, hvis du har modtaget et påbud om bedre rensning af dit spildevand.

Tegning af et ansøgningsskema

Det er en forudsætning for afdrags- og låneordninger, at du har modtaget et påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land fra Kalundborg Kommune, og at du har udtømt andre lånemuligheder via dit pengeinstitut. Dette skal kunne dokumenteres.

Afdragsmuligheden tilbydes ikke til ejendomme, der allerede er tilsluttet Kalundborg Forsynings spildevandskloak og som blot skal adskille regnvand og spildevand på egen grund. (separatkloakering).

Kalundborg Forsyning forbeholder sig retten, til at vælge den mest fordelagtige kloakløsning.

Er du efterlønner eller pensionist

Er du pensionist eller efterlønner har du mulighed for at søge et lån hos Kalundborg Kommune til dækning af udgifterne der kan være i forbindelse med etablering af dit nye spildevandsanlæg. Tilbagebetalingen af lånet betales den dag du sælger ejendommen eller ved bortfald.

For at kunne komme i betragtning til lånet skal dette være opfyldt:
Du skal være pensionist eller efterlønner. Der skal være friværdi i din ejendom. Der skal være plads indenfor den offentlige vurdering til at tinglyse skadesløsbrev vedr. lånet. Der kan kun søges til 1 ejendom.

Kontakt Kalundborg Kommune for mere information om mulighederne.

 

Er husstandes samlede indkomst under 325.101 kr.

Er husstandes samlede indkomst, for 2022, under 325.101 kr. har du mulighed for at optage et lån over 20 år ved at ansøge hos Kalundborg Forsyning. Beløbet forhøjes med 42.589 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år.

Eksempel: I en husstand med to hjemmeboende børn under 18 år, må der være en indkomst på 325.101 kr. tillagt 2 x 42.589 kr. Det betyder at den samlede husstandsstandsindkomst, inkl.  tillæg, ikke må overstige 410.279 kr. 

Renten på de 20 årige lån er sammensat af den effektive rente på en 10-årig statsobligation med tillæg af 5%, dvs. 16. juni 2023 er diskonto renten 3,10% plus 5% i alt 8,10% jf. vedledning fra Miljøministeriet og EnergistyrelsenForsyningen forestår tinglysning af dette på ejendommen.

Kontakt os for en ydereligere snak om dine lånemuligheder.

Disse dokumenter skal vi bruge:

  • Den sidste årsopgørelse fra SKAT.
  • Afslag fra banken eller andet pengeinstitut.
  • Afslag fra kommunen (gælder kun pensionister)
     
    Er husstandens samlede indkomst større end 325.101 kr.

    Er husstandens samlede indkomst større end 325.101 kr. (2022) kan du søge om en afdragsordning op til 10 år hos Kalundborg Forsyning.

    Der er et opstartsgebyr på 1.500 kr. Du har til enhver tid ret til, at indfri lånet eller afdrage med flere penge i nogle måneder. (Vi modtager ikke ekstra afdrag på lånet hvis beløbet er under 1.000 kr.) 

    Renten er på 11,25% (juni 2023) - Renten fastsættes på det tidspunkt du opretter lånet. Renten består af en procesrente og en udlånsrente. Renterne reguleres to gange om året. (pr. 1.januar og pr. 1. juli)

    Hvis Kalundborg Forsyning skal forstå låne- eller afdragsordning, skal regningen fra kloakmesteren stiles til Kalundborg Spildevand A/S, forudsat at der er indgået aftale herom. Tilbuddet kan sagtens være tilsendt ejeren af ejendommen, og benyttes som grundlag for ansøgning til selskabet Kalundborg Spildevand. Når låndokumenterne er godkendt, og relevante dokumenter underskrevet igangsætter Forsyningen arbejdet.

    Anlægget skal både være godkendt af Forsyningen såvel som Kommunen.

    Der bør indhendte tilbud fra minimum 2 forskellige entreprenører, for at sikre det bedste tilbud.

    Kontakt os for en ydereligere snak om dine afdragsmuligheder.

    Disse dokumenter skal vi bruge:

    • Den sidste årsopgørelse fra SKAT.
    • Afslag fra banken eller andet pengeinstitut.
    • Afslag fra kommunen (gælder kun pensionister)

     

      Billede af et vandløb

      Der er stadig mange husstande, som leder spildevandet direkte ud til søer og vandløb, og i mange tilfælde bliver spildevandet ikke renset godt nok.