Tjørnelunde Renseanlæg
Tjørnelunde renseanlæg er et ”Beplantet filteranlæg” som modtager spildevand og regnvand fra Tjørnelunde, -en landsby på 8,7 hektar og med 36 ejendomme.
Anlægget består af 2 filteranlæg som er beplantet med tagrør og gul iris, der vokser på et lag af ca. 1 meter filtersand. Planternes rodnet sikrer en optimal biologisk nedbrydning af spildevandet.
Renseanlægget håndterer både regnvand og spildevand, og det ene filteranlæg er etableret med en belufter, der blæser luft ind i anlægget og optimerer renseevnen. Anlægget har også en buffertank til håndtering af vand i forbindelse med skybrud.
Filteranlægget består af:
1 buffertank der fyldes med regnvand ved skybrud.
1 bundfældningstank på 40 m3, der tømmes ca. 1 gang om året.
2 pumpestationer.
2 filteranlæg på hver 271 m2, som er opbygget med filter sand hvor der er plantet gul iris og tagrør, som bliver op til 2 meter høje om sommeren.
Pilotprojekt
Anlægget blev i sin tid etableret som et pilotprojekt i samarbejde med Kalundborg Forsyning A/S, Kalundborg Kommune, entreprenør GSC anlæg A/S og rådgiver Kilian Water ApS.