Aktiv aktør i Symbiosen

Billede af de grønne symbioserør

Den enes affald er den andens råvare

I Kalundborg Symbiosen køber og sælger offentlige og private virksomheder affald fra industriproduktion i en lukket cyklus.

De restprodukter, der handles, kan være overfladevand, damp, støv, gas, varme, slam eller andet, som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. Et restprodukt fra én virksomhed bliver til en anden virksomheds råvare, og det er godt for både økonomi og miljø.

Over 30 kilometer rør

Kalundborg Symbiosen har i sin mere end 50-årige levetid været under konstant udvikling. Over 30 kilometer rør er installeret mellem de involverede parter i Kalundborg, og der er flere undervejs.

Kalundborg Forsyning bidrager blandt andet ved at levere overfladevand fra Tissø til nogle af de største virksomheder i Kalundborg.