Giftfri forsyning

Billede af et barn der drikker et glas vand

Hvert år bruger danskerne mere end 30 tons sprøjtegift, når kampen mod ukrudt og skadedyr skal tages op i haverne, og det er kun én procent af den samlede mængde sprøjtegift, der årligt bliver anvendt rundt omkring i landet. Al denne gift påvirker vores økosystem og risikerer at ende i grundvandet.

Ansvarlig forsyning

At sikre rent grundvand er vigtigere end alt andet, og derfor er vi medlem af "Giftfri Have", som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag. Det er vigtigt, at vi som virksomhed viser ansvarlighed og går forrest i kampen mod sprøjtegifte. For os er det vigtigt, at vi driver en anstændig virksomhed, og derfor har vi valgt, ikke at bruge sprøjtegifte på vores anlæg eller arealer.

Grundvandet er kun til låns

Vi har alle et ansvar for, at spare på vandet og passe godt på vores grundvand. Vi har et særligt ansvar for, at vores børn og de næste generationer også kan få frisk vand i hanerne. Hvis du bruger sprøjtegift i haven, kan det påvirke det vand, dine børn og børnebørn skal drikke, da sprøjtegifte kan sive ned i vores grundvand.

1 gram sprøjtegift er nok til at forurene 10 mill. liter drikkevand. 10 mill. liter svarer til en gennemsnits families forbrug af drikkevand i 80 år. 
...

Gør en forskel i kampen mod sprøjtegift

Hvis du vil vide mere om Giftfri Have eller tilmelde dig, så kan du gå ind på deres hjemmeside www.giftfri-have.dk og finde mere information og registrere din have.