Kundetilfredshedsmåling
Kalundborg Forsyning ønsker at udvikle forsyningen sammen med kunderne, og derfor blev der i november 2023 sendt en større kundetilfredshedsmåling ud til kunderne.
Stor tilfredshed blandt kunderne hos Kalundborg Forsyning
Kunderne er meget tilfredse med Kalundborg Forsyning. I hvert fald når man kigger på resultatet af vores kundetilfredshedsmåling. Her viser resultatet nemlig stor tilfredshed på tværs af leverancer, forsyningsarter og services.
På en syvpointskala, som er gennemgående for undersøgelsen, scorer Kalundborg Forsyning 5,5, når kunderne vurderer deres samlede tilfredshed. Målingen undersøger også, hvad kunderne synes om de selvbetjeningsløsninger der stilles til rådighed hos Kalundborg Forsyning, og også her er der tale om en flot scorer på 5,3 på samme syvpunktsskala.
Levering for evigt - uden at slide på naturen
I vores strategi har vi lagt vægt på bæredygtighed som et af vores fokusområder, og netop bæredygtighed er en vigtig del af forsyningens DNA. Vi arbejder aktivt med 17 af FN’s Verdensmål, og vores mission er, at vi kan levere for evigt uden at slide på naturen.
Kundetilfredshedsmålingen blev udsendt via sms, og nåede således ud til mere end 14.000 kunder, hvoraf 15% har svaret. I målingen er kunderne blevet spurgt ind til både vand, fjernvarme, spildevand, tømning af spildevandstanke og klimatilpasninger.