Indstilling af fjernvarmeanlæg

Indstil dit fjernvarmeanlæg til årstiden, -og spar penge på din varmeregning. Hvert forår og efterår bør du tjekke dit varmeanlæg og sikre dig, at det er indstillet korrekt til sommer- eller vinterdrift. 

Billede at en termostat på en radiator

Luk langsomt NED og OP for varmen

Når foråret og efteråret melder sig, er det en god idé at indstille dit varmebehov til årstiden. -ikke kun på dine radiatorer, men også på dit varmeanlæg. 

På nye anlæg er der en ventil, der er mærket ”Sommerventil”. På gamle anlæg skal du evt. prøve dig frem eller kontakte en vvs-installatør med et gyldigt FJR-bevis.

Sommerventilen kan bruges, hvis du ikke har brug for varme i dine radiatorer og gulvvarme, men stadig ønsker varmt brugsvand. Husk at slukke for cirkulationspumpen. 

Hvis du kun slukker for cirkulationspumpen, uden at lukke for sommerventilen, kan du risikere, at dit varmeanlæg bruger meget fjernvarmevand, som ikke bliver afkølet. Det bevirker, at din varmeregning stiger, da din returtemperatur vil være for høj.

Har du et nyere fjernvarmeanlæg med vejrkompensation (ECL styring) skal du ikke foretage dig noget.

Sommerdrift:

Læs mere om hvordan du lukker langsomt for varmen 

Vinterdrift: 

Læs mere om hvordan du tænder langsomt for varmen

Vejledning til indstilling af dit fjernvarmeanlæg

Hæng vejledningen op ved dit fjernvarmeanlæg, så har du den til næste gang, du skal tjekke anlægget eller stille det om mellem sommer- og vinterdrift.

Eftersyn af fjernvarmeanlæg

Hvis dit fjernvarmeanlæg trænger til et større eftersyn, skal du kontakte en vvs-installatør med autorisation og et gyldigt FJR-bevis. 

Billede af pengesedler

Med fokus på returvarmen, altså den temperatur dit fjernvarmevand har, når du sender det retur, kan du spare penge på din varmeregning. -Det handler simpelthen om at få mest ud af varmen.